Vi har åben for skoleindskrivning fra 18. november 2024 til 20. december 2024. Er du forælder til et barn, der skal begynde i skole næste år er det her, du skal skrive dit barn op til folkeskole i Vejle Kommune. Ønsker du at dit barn skal begynde i en privat- eller friskole, skal du også fortælle os det ved at klikke på "Skriv dit barn op til skole". På den måde ved vi, at undervisningspligten overholdes. Se nederst på siden, hvilke spørgsmål, du også skal forholde dig til, når du udfylder den digitale opskrivning.

Du skal

  1. Bruge dit MitID
  2. Kontaktoplysninger på begge forældre
  3. Navn
  4. Adresse
  5. Telefonnummer
  6. E-mail

Sådan gør du

  1. Klik på Skriv dit barn op til skole
  2. Log ind med MitID
  3. Klik på barnets navn - klik på Næste
  4. Vælg den skole du ønsker til dit barn - klik på Næste
  5. Udfyld alle felter med rød stjerne - klik på Næste
  6. Udfyld kontaktoplysninger - klik på Næste
  7. Bekræft at alle oplysninger er rigtige - klik på Godkend
  8. Du modtager en kvittering samt et link, hvor du kan klikke for tilmelding til SFO

Ofte stillede spørgsmål

  • Samtykke til Sundhedsplejen

    I den digitale skoleopskrivning skal du tage stilling til, om dit barn må deltage i sundhedssamtaler og -undersøgelser hos sundhedsplejersken på skolen - i hele skoleforløbet i Vejle Kommune, jf. Databeskyttelsesloven. Ved sundhedssamtalerne drøftes barnets generelle udvikling og trivsel. Sundhedsplejen undersøger også dit barns syn, hørelse, højde, vægt og motorik.

    Sundhedsplejen udarbejder også obligatoriske sundhedsprofiler.

    Læs mere om skolesundhedsplejen

  • Samtykke til at indhente informationer fra børnehaven

    I den digitale skoleopskrivning skal du tage stilling til, om skolen må indhente informationer om dit barn fra børnehaven.

Sidst opdateret: