Her kan du søge om tilskud til IT-hjælpemidler til dit barn. Du kan for eksempel søge om talemaskiner, computere med særlig indretning, særlige kommunikationsprogrammer, skærmlæsere, skærm tastaturer, særlige betjeningsudstyr til computere - herunder specielle tastaturer, specielle mus og museerstatninger.
Du skal
- Bruge dit barns cpr. nr.
- Dit MitID
- Dokumentation fra sygehus, læge, speciallæge eller andre
Sådan gør du
- Klik på Søg om tilskud til IT-hjælpemidler
- Log ind med dit MitID
- Udfyld ansøgningen
- Vedhæft dokumentation fra sygehus, læge, speciallæge eller andre
- Klik på send
Ofte stillede spørgsmål
-
Hvem kan få bevilget IT -hjælpemidler?
- Dit barn kan være berettiget til et IT-hjælpemiddel, hvis barnet har en væsentlig nedsat tale-, høre-, syns- og/eller skrivefunktion.
- Hjælpemidlet skal i væsentlig grad afhjælpe de vanskeligheder, barnet har.
-
Hvem vurderer, om dit barn kan få et IT-hjælpemiddel?
- Handicapafdelingen samarbejder med Center for Specialundervisning for Unge og Voksne (CSV) i sager vedr. IT-hjælpemidler. CSV afdækker, hvilket hjælpemiddel, der bedst og billigst vil kunne afhjælpe dit barns vanskeligheder.
- Ved behov vil dit barn få et IT-hjælpemiddel til afprøvning i en periode.
- Det er ergoterapeuterne i Handicapafdelingen, der vurderer, om barnet er berettiget til at få bevilget hjælpemidlet.
-
Hvilke undtagelser er der for at søge IT-hjælpemidler?
- Tablets, computere, mobiltelefoner og smartphones er sædvanligt indbo. og kan ikke bevilges som IT-hjælpemiddel.
- Børn, der er blinde eller svagt synet, kan dog få bevilget en computer med standardsoftware, der understøtter programmer, der anvendes til at afhjælpe børns nedsatte syn.
- Tablets, computere, mobiltelefoner og smartphones er sædvanligt indbo. og kan ikke bevilges som IT-hjælpemiddel.
-
Hvilket lovgrundlag bevilges IT-hjælpemidler efter?
IT-hjælpemidler bevilges efter Servicelovens §§ 112 og 113.