”Vejle med vilje” er titlen på byrådets vision for Vejle Kommune.

Om byrådets vision for Vejle Kommune 

Visionen er bygget op med en grundfortælling om Vejle Kommune, hvad kommunen er rundet af og den fremtidige retning. ”Fælles om fremtiden” er overskriften på fortællingen.

Den nye vision præsenterer tre tværgående ambitioner. Ambitioner, som Byrådet undervejs i processen har fremhævet som afgørende for, at Vejle Kommune kan leve op til fremtidens udfordringer og potentialer.

De tre ambitioner er i overskrifter:

  • Vi er noget for hinanden
  • Vi giver mere, end vi tager
  • Vi former fremtiden med mod

 

”Vejle med vilje” - byrådets vision for Vejle Kommune

""

 

Fælles om fremtiden

Med rødder i fortiden er vi fælles om fremtiden. I landskaber og byer rundet af is, ildhu og industri. Med naturen som stolthed og styrke. Grundlagt på købmandskab og handlekraft. I dag en kommune – mellem de største og de mindste. Mellem ådale og fjord. Mellem unge og ældre. Med væksten i ryggen på
tærsklen til mere.


Fortællingen om Vejle

Vi er fælles om fremtiden. Vi rummer hinanden. Hvor vi er ens, og hvor vi er forskellige. Som grundlag for vores trivsel, tryghed og liv i balance. Vi tager del i det lokale, og vi styrker relationer og demokrati. Det handler om at turde, at handle med vilje og have modet til at gå forrest. Vi gør udfordringer til muligheder, med plads til nytænkning og ambitioner for en stærk og bæredygtig vækst.

 

Visionens 3 ambitioner

 

Vi er noget for hinanden

Fællesskaber er kernen i det gode liv. Derfor arbejder vi for at danne relationer og et stærkt medborgerskab. Medansvar for hinandens sundhed og trivsel. Vi giver plads til nye roller mellem borgere og kommune. Vi styrker rummelighed og mangfoldighed.


Vi giver mere end vi tager

Vi vil bo og leve i balance. Derfor passer vi på vores klima i alt, hvad vi gør. Sætter naturen først. Vi udvikler, vækster, skaber job, arbejdsliv og fritidsliv, som er bæredygtige og resiliente. Den hårde vækst går hånd i hånd med vækst i livskvalitet.

Vi former fremtiden med mod

Vejle er Danmarks femtestørste kommune. Det forpligter. Det giver muligheder.
Derfor skaber vi plads til vilde idéer og nye samarbejder. Vi styrker fremtidens Vejle Kommune med innovation, teknologi og uddannelse.

Vi kan kun indfri vores ambitioner ved at arbejde sammen

På tværs af borgere, uddannelser, erhvervsliv, kommune og lokalsamfund. På tværs af politik- og fagområder. På tværs af grænser og generationer. Det gør vi ved at arbejde med format, resiliens og i øjenhøjde.

Dét er Vejle med Vilje

Sidst opdateret: