Kandidatlister, der har været opstillet til det seneste Kommunalvalg i 2021, kan søge om partistøtte.

Her kan du læse om reglerne for partistøtte.

Reglerne om partistøtte ændres pr. 1. januar 2024. Det betyder, at der indføres en ny bundgrænse for partistøtte.

Kandidatlister, der har fået mindst 100 stemmer kan få partistøtte i årene 2022 og 2023. Kandidatlister som ikke har opnået 100 stemmer, som har indgået listeforbund, kan modtage partistøtte i årene 2022 og 2023, hvis listeforbundet har fået mindst 100 stemmer.

For at være berettiget til partistøtte i årene 2024 og 2025 skal kandidatlister, der har deltaget i det seneste afholdte Kommunalvalg, enten have opnået repræsentation i kommunalbestyrelsen eller have fået et antal stemmer, der mindst svarer til 4/5 af samtlige gyldige stemmer delt med kommunalbestyrelsens medlemstal.

For kandidatlister, der deltog i Kommunalvalget i 2021, i Vejle Kommune betyder det, at kandidatlisten enten skal have opnået repræsentation i Byrådet eller have opnået 1.575 stemmer ved Kommunalvalget i 2021.

Hvor mange stemmer de enkelte kandidatlister, opnåede ved Kommunalvalget i 2021 kan ses her:

Kommunalvalg Vejle Kommune (kmdvalg.dk)

Ansøgning skal sendes til kommunen på særlig blanket på Indenrigs- og Sundhedsministeriet valghjemmeside.

Ansøgning om tilskud til politisk arbejde efter partistøtteloven skal som noget nyt indeholde en erklæring om private og anonyme tilskud modtaget af kandidatlister.

Denne erklæring, som er et bilag vedlagt ansøgningen, skal offentliggøres på kommunernes hjemmeside.

Du finder blanketten på Indenrigs- og Sundhedsministeriet her: Ansøgnings og udbetalingsblanketter

Nedenfor finder du en oversigt over de erklæringer, som vi har modtaget:

Sidst opdateret: