icon-Erhverv Natur og miljø
Tilbage til oversigt

2. Tillæg til §19 tilladelse, givet d. 12. janua 2023, til mellemdeponering af jord fra et områdeklassificeret område ved Damhaven og Bleggaardsgade 22, 7100 Vejle

Vejle Kommune giver tilladelse til midlertidig oplag af jord ved Damhaven, 7100 Vejle

Vejle

Tillægget til tilladelsen

VEJLE SPILDEVAND A/S
Toldbodvej 20
7100 Vejle


2. Tillæg til § 19 tilladelse (givet den 12. januar 2023) til mellemdeponering af jord fra et områdeklassificeret område ved Damhaven og Bleggaardsgade 22, 7100 Vejle


Matr. nr. og ejerlav:
- Graveområde: 169c, 170m, 170b, 170n,170af, 170f, 170l, 107h, 170d, 18x, 18af, 18ag, 18ah, 18r, 18ae, 18ad, 7000dø, 7000ch, Engene, Vejle Jorder
- Mellemdepot: 9v, 9u og 9s Engene, Vejle Jorder
Adresse: Damhaven 7 og 9, 7100 Vejle og Bleggaardsgade 22, 7100 Vejle
Forureningsstatus: Områdeklassificeret
Drikkevandsinteresser: Overfladevand (Vejle Å) og Indvindingsopland (TREFOR, Søndre Vand-værk)
Grundejer: Teddy H. Thomsen Holding A/S, Ejerforeningen Ribegade 14, Nina Scheuer, Ejerforeningen Ribegade 20, Myra Ejendomme ApS, Højgaard Invest Vejle ApS, Jan Jepsen, Ejerforeningen Ribegade 6, Mirum Ejendomme ApS, Bo-To Ejendomme ApS, Vejle Kommune

Projekt
I forbindelse med kloakseparering i området omkring Damhaven i Vejle, får Vejle Spildevand behov for at opgrave og håndtere jord, samt at have et mellemdepot hvor de kan mellemdeponere og eventuelt kartere jorden inden bortkørsel eller genanvendelse i projektet. Desuden kan der blive behov for midlertidigt oplag af mindre mængder rene grusgravsmaterialer til indbygning i projektet. Vejle Spildevands miljørådgiver er Rambøll, som søger på deres vegne.

I forbindelse med kloakseparering i området omkring Damhaven i Vejle, har Vejle Spildevand den 12. januar 2023 og den 24. februar 2023 fået 2 tilladelser til mellemdeponering af jord på matr.nr. 9v, 9u og 9s Engene, Vejle Jorder.

Der søges nu om et 2. tillæg til den oprindelige §19 tilladelse (givet den 12. januar 2023), således at der også kan lægges jord fra delstækningerne 3B, 3D, 3E og 4A (se Figur 1). De vil gerne benytte det samme mellemdepot igen.

Figur 1: De røde firkanter giver et overblik af de næste projektområder (delstækningerne 3B, 3D, 3E og 4A). Deres ansøgning (Bilag 1) indeholder mere præcise oplysninger om placeringerne af gravearbejdet. Den sorte firkant er mellemdepotet.


Lovgrundlag
Stoffer, produkter og materialer, der kan forurene grundvand, jord og undergrund, må ikke uden tilladelse (1) nedgraves i jorden, (2) udledes eller oplægges på jorden eller (3) afledes til undergrunden, jf. § 19, stk. 1 i Lov om miljøbeskyttelse (miljøbeskyttelsesloven), lbk nr. 966 af 23. juni 2017.

Grundvand og overfladevand
Projektområde og mellemdepot ligger hhv. 120m-220m og 180m fra Vejle Å. Områder ligger også indenfor TREFORs indvindingsopland, Søndre Vandværk.

Forurening
Projektområder ligger indenfor Vejle Kommunes områdeklassificering. Der er ellers ikke konstateret forurening i det aktuelle projektområde.

Ansøgning
Jorden køres i mellemdepot, hvorfra genindbygningsegnet jord mellemdeponeres indtil det kan køres tilbage i samme del af projektet. Ikke-genindbygningsegnet jord og overskudsjord prøvetages med 1 jordprøve á 5 nedstik pr. 30 tons jævnt fordelt over milen og bortkøres til godkendt jordmodtager iht. kategorien. Jord som bortkøres fra projektet anmeldes til Vejle Kommune via Jordweb og bortkøres først, når der foreligger en godkendt jordanmeldelse. Vognmanden skal til hver tid have en kopi af jordanmeldelsen i bilen.
Såfremt der i forbindelse med gravearbejdet stødes på jord som ved syn og/eller lugt fremstår som forurenet, vil miljøtilsynet straks blive kontaktet. Miljøtilsynet tager herefter kontakt til Vejle Kommune med henblik på at afklare om arbejdet skal stoppes og procedurer ændres.

I mellemdepotet holdes fyldjord adskilt fra intaktjord og genindbygningsegnet jord holdes adskilt fra ikke-genindbygningsegnet jord. Jorden lægges i miler på maksimalt 5 m i bredden og 2,5 m høje jf. jordflytningsbekendtgørelsens regler. Overskudsjord og ikke-genindbygningsegnet jord prøvetages med 1 jordprøve á 5 nedstik jævnt fordelt over milen som analyseres for total-kulbrinter, PAH-forbindelser og 4 tungmetaller (Cd, Cu, Pb og Zn).

Tilladelse
På baggrund af ansøgning af 22. marts 2023, er det Vejle Kommunes vurdering, at projektet kan etableres uden væsentlig risiko for jord og grundvand og meddeler hermed tilladelse iht. miljøbe-skyttelseslovens § 19, stk. 1 med følgende vilkår:

1. Det indsendte projekt skal udføres som beskrevet i ansøgningen (Bilag 1) med de justeringer der fremgår af nedenstående vilkår.

2. Fyldjord der genindbygges, skal være analyseret med mindst en prøve pr. 120 tons jord. Prøvetagning og analyse skal udføres i overensstemmelse med kravene i jordflytningsbekendtgørelsen.

3. Til dokumentation for om der er efterladt jordforurening skal der udtages og analyseres prøver af det øverste 10 cm jord under gruset under jorddepoterne med mindst en blandingsprøve (bestående af 5 delprøver) pr. 50m2. Analyserne skal udføres i overensstemmelse med kravene i jordflytningsbekendtgørelsen.

4. Senest 4 uger efter at projektet er afsluttet skal det udførte arbejde afrapporteres til Vejle Kommune. Afrapporteringen skal indeholde dokumentation for mængde og placering af genindbygget lettere forurenet jord, fotodokumentation for fjernelse af anlægget samt dokumentation for at projektet ikke har forurenet depotarealet.


Vejle Kommune vil, af hensyn til vores oplysningspligt, gøre opmærksom på, at det jf. § 110, stk. 1, nr. 4 er strafbart ikke at overholde vilkår i en meddelt tilladelse og overtrædelse kan medføre politianmeldelse.

Generelt
Tilladelsen bortfalder, hvis projektet ikke er påbegyndt inden 3 år efter tilladelsen, er meddelt, jf. § 78a, stk. 1 i miljøbeskyttelsesloven. Tilladelser efter miljøbeskyttelseslovens § 19 kan til enhver tid og uden erstatning ændres eller tilbagekaldes jf. § 20. I tilfælde af at der sker/ønskes ændringer i projektet skal Vejle Kommune straks underrettes og tilladelsen revurderes.

Hvis der er behov for mellemdeponering af forurenet jord i forbindelse med projektet, skal kommunen kontaktes for vurdering af, hvorvidt det kræver en særlig tilladelse. Hvis der er behov for mellemdeponering af forurenet jord i kort tid (et par uger), mens der ventes på analyseresultater, skal dette:

• hvis den indeholder immobile stoffer, foretages på en sådan måde, at den efterfølgende kan fjernes uden sammenblanding med den underliggende jord.
• hvis den indeholder mobile stoffer, foregå i overdækkede tætte containere.

Hvis der skal foretages jordflytning, skal dette ske iht. bekendtgørelse om anmeldelse og dokumentation i forbindelse med flytning af jord, nr. 1452 af 7.12.2015.

Hvis der i forbindelse med jordarbejdet konstateres kraftigere forurening end forudsat, skal arbejdet straks standses og kommunen kontaktes, jf. § 71, stk. 1 i Bekendtgørelse af lov om forurenet jord (jordforureningsloven), LBK nr. 282 af 27.3.2017.

Tilladelsen bliver offentligt bekendtgjort på Vejle Kommunes hjemmeside.

Anden lovgivning
Tilladelse efter anden lovgivning er ikke omfattet af denne tilladelse.

Klage og søgsmål
Der kan jf. miljøbeskyttelseslovens § 91, stk. 1 klages over afgørelsen til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klagen skal være indgivet senest den 26. maj 2023.

Du klager via Klageportalen, som du finder et link til på forsiden af nævnets hjemmeside (www.nmkn.dk). Linket fører dig direkte til Klageportalen på borger.dk eller virk.dk, hvor du logger på, ligesom du plejer, typisk med NEM-ID. Klagen er indgivet, når den er tilgængelig for Vejle Kommune i Klageportalen, som sker, når du har godkendt klagen og betalt gebyret/bestilt faktura.

Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige forhold, der gør sig gældende. Hvis du ønsker at søge om fritagelse for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til Vejle Kommune. Vejle Kommune videresender anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelsen om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes. Du kan finde flere oplysninger om at klage, herunder de særlige forhold, som kan begrunde en undtagelse fra kravet om at klage via Klageportalen, på nævnets hjemmeside.

Afgørelsen kan også indbringes for domstolene. Ønskes sagen prøvet ved domstolene, skal sagen være anlagt inden 6 måneder efter, at denne afgørelse er modtaget, eller – hvis sagen påklages – inden 6 måneder efter, at endelig afgørelse fra Miljø- og Fødevareklagenævnet er meddelt., jf. § 101, stk. 1.

Spørgsmål og aktindsigt
Der er mulighed for at se kommunens dokumenter i sagen. Er der spørgsmål til sagen, eller ønskes der aktindsigt, bedes I kontakte undertegnede.


Venlig hilsen


Jeffrey Grey Gilmour

 

Bilag 1: Kloakeringsprojekt ved Damhaven: 2. tillæg til §19 ansøgning til mellemdepot

Kopi er sendt til:
- Miljørådgiver for projektet: Ingeniør Diana Braüner, Rambøll Danmark A/S, di-anb@ramboll.dk
- Simon Birch, Ingeniør, Vejle Spildevand, sbi@vejlespildevand.dk
- Region Syddanmark: myn@rsyd.dk
- Embedslægeinstitutionen Syddanmark: stps@stps.dk
- Danmarks Naturfredningsforening, hovedkontor: dn@dn.dk
- Friluftsrådet, Scandiagade 13, 2450 København SV, fr@friluftsraadet.dk
- DOF-Vejle, v/Lars Fenger Nielsen, Fousbjergvej 54, 7100 Vejle, naturvejle@dofvejle.dk

Bilag 1: Kloakeringsprojekt ved Damhaven: 2. tillæg til §19 ansøgning til mellemdepot