icon-Erhvervsgrunde Kommune- og lokalplaner
Tilbage til oversigt

Endelig vedtagelse af Lokalplan nr. 1389 og tillæg nr. 25

Kolonihaveområde Engene, Vejle.

Vejle

Formålet med lokalplanen er at fastsætte bebyggelsesregulerende bestemmelser, som byggeriets størrelse, placering, højde mv. Men også at modvirke helårsbeboelse. Lokalplanerne regulerer derudover en række øvrige forhold. 

Byrådet har vedtaget lokalplanen/tillægget med følgende ændringer i forhold til forslaget:

Redegørelse:

  • Et drivhus er en bygning i glas eller plastik til ”drivning” (dvs. tidlig vækst) af grøntsager, frugt og blomster, og som ikke må anvendes til beboelse. Det består af et skelet i træ, jern eller aluminium, samt et lag af 1 lag glas eller polycarbonat i sider og tag.
  • Anneks / Gæstehytte: Fritliggende, mindre bygning der kan benyttes til natophold. At der kan etableres toilet, køkken og bad i anneks, som er indretninger, der normalt hører til inden for i et hovedhus, betyder ikke, at anneks kan benyttes til beboelse.

Bestemmelser:

  • 3.2: Lokalplanområdet må ikke anvendes til helårsbeboelse. Delområde 1 og delområde 2 må kun benyttes til natophold i tidsrummet fra 1. april til 30. september, og udenfor dette tidsrum, 1. oktober til 31. marts, kun undtagelsesvis og kun i forbindelse med weekender, kortvarige ferier og lignende.
  • 4.2: Der kan med kommunalbestyrelsens tilladelse gennemføres mindre ændringer i havelodsopdelingen, når det sker af hensyn til en bedre indretning af havelodderne.

Bestående havelodder i delområde 1 og 2 må ikke sammenlægges, det vil sige nedlægges.

  • § 6.2: Der udlægges en lodzone på 2,5 meter mod havelodsskel/skel. Udenfor lodzonen placeres kolonihavehuse, anneks/gæstehus og lignende, hvori man overnatter, samt overdækkede terrasser og hævede opholdsarealer.
  • § 6.8: Hems må maksimalt have et areal på 4,5 m². Til arealet medregnes kun den del, der i et vandret plan 1,5 meter over færdigt gulv ligger inden for planets skæring med tagbeklædningens udvendige side. Hemsen skal stå i åben forbindelse med det rum den er indbygget i. Er hemsen større end 4,5 m², betragtes det som en etage og er ikke tilladt, da bygninger kun må opføres i én etage. Der må etableres tilhørende facadevindue med matteret glas.
  • § 6.11: Anneks/gæstehytte kan anvendes til natophold, men må ikke benyttes til beboelse.
  • § 6.12: På havelodder mindre end 300 m² må der udover kolonihavehuset opføres småbygninger med et samlet areal på 20 m². Derudover kan der opføres et drivhus på maksimalt 7,5 m².

På havelodder større end 300 m² må der opføres småbygninger med et samlet areal på maksimalt 30 m². Derudover kan der opføres et drivhus på maksimalt 10 m². Drivhuse medregnes ikke i det samlede areal

Til småbygninger regnes mindre bygninger, f.eks. udhus, redskabs-, brænde-, og cykelskur m.m., anneks/gæstehytte, shelter, legehus og overdækket terrasse.  

  • § 6.14: Overdækkede terrasser sammenbygget med kolonihavehuset skal være åben i mindst én hel side. Øvrige sider skal være helt åbne eller kun delvist lukket med brystværn på max. 1,3 meter. Åbne overdækkede terrasser medregnes ikke til kolonihavehusets bebyggede areal, hvis de sammenbygges med kolonihavehuset. Arealet af åbne overdækkede terrasser medregnes til småbygninger.
  • § 6.19: Legehuse forsynet med tag, som har en højde mindre end 1,8 meter målt fra naturligt eksisterende terræn til kip og et bruttoetageareal mindre end 3,0 m² indgår som småbygning, og medregnes ikke i det samlede bebyggede areal.
  • § 7.1: Alle bygninger og bygningsfacader skal opføres i træ eller trælignende materiale. Skure og udhuse kan også opføres i metalplader.
  • § 7.2: Tag skal udføres med eternitplader, bølgeplader, tagpap, træspån, grønne tage og lignende. Til tag- og facadematerialer kan ikke benyttes blanke og/eller reflekterende materialer, herunder blanke metalplader eller engoberede tagsten.
  • § 7.4: Varmepumper skal afskærmes, og fremtræde som en integreret del af bebyggelsens arkitektur og enhver del af anlægget skal være placeret udenfor lodzonen. Afskærmningen medregnes ikke i det bebyggede areal. Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser for varmepumper skal overholdes.
  • § 7.5: Der må kun opsættes skilte ved indgangen til haveforeningen, opslagsskilte ved fællesareal og skilte med oversigtsplan. Skilte skal indpasses stedets kontekst herunder hensyntagen til naturen i området. Bestemmelsen gælder ikke for færdselsskilte Kommerciel skiltning må ikke finde sted inden for lokalplanområdet.
  • § 7.6: Paraboler må kun opsættes på kolonihavehuset og må maksimalt have en diameter på op til 1,0 meter.
  • § 8.4: Haveloddens ubebyggede areal må maksimalt befæstes med 25%.
  • § 8.5: Hegn mod stier og vej samt mod nabolod skal være levende hegn eller flettet naturhegn med klatreplanter. Trådhegn på max. 1,5 m i højden kan opsættes på indersiden af hækken.
  • § 9.1, slettes: Der skal til enhver tid være tilknyttet en kolonihaveforening i delområde 1, med medlemspligt for samtlige lejere af havelodder inden for lokalplanområdet.
  • § 9.2, slettes: Kolonihaveforeningen skal forestå drift og vedligeholdelse af fællesarealer og fællesanlæg, og udføre de opgaver, der i øvrigt henlægges til foreningen i medfør af lovgivning.
  • § 9.3, slettes: Det er kolonihaveforeningens pligt at indkalde til generalforsamling og sørge for at få foreningens vedtægter og senere ændringer godkendt af Vejle Byråd.

Tillægget:

1.1.0.20 - Offentligt område ved Skyttehusvej i Vejle (Kolonihaver i Nørreskoven)

Nye rammebestemmelser - Bebyggelsen omfang og udformning

Den samlede bebyggelse på havelodder op til 300 m² fastsættes til 50 m², hvoraf kolonihavehuset må udgøre 30 m². Der må desuden opføres småbygninger med et samlet areal på højest 20 m². Den samlede bebyggelse på havelodder mere end 300 m² fastsættes til 80 m², hvoraf kolonihavehuset må udgøre 50 m². Der må desuden opføres småbygninger med et samlet areal på højest 30 m².

Bebyggelsen må ikke anvendes til helårsbeboelse og må kun benyttes til natophold i tidsrummet fra 1. april til 30. september, og udenfor dette tidsrum, 1. oktober til 31. marts, kun undtagelsesvis og kun i forbindelse med weekender og kortvarige ferier.

Her kan du se planen

Hent lokalplanen
Hent tillægget

Du kan også se planen hos Teknik & Miljø, Kirketorvet 22, 7100 Vejle eller på bibliotekerne i Vejle, Give, Egtved, Børkop og Jelling. Hvis du ønsker at få lokalplanen med hjem, kan du købe den for 100 kr. hos Teknik & Miljø, Kirketorvet 22, 7100 Vejle.

Lokalplanen er bindende

Byrådet har d. 17.01.2024 vedtaget lokalplan nr. 1388 kolonihaveområde Nørreskoven og tillæg nr. 25 til Vejle Kommuneplan 2021-2033.
Efter offentliggørelsen af lokalplanen den 26.02.2024 må der ikke retligt eller faktisk etableres forhold i strid med planen.

Klagevejledning

Du kan klage over afgørelsen til Planklagenævnet over retlige spørgsmål. Klagen skal du sende til Planklagenævnet via Klageportalen inden for 4 uger efter offentliggørelsen. Det koster et gebyr på 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer at klage.

Du kan søge om at blive fritaget fra at bruge klageportalen ved at sende en begrundet anmodning til plan@vejle.dk eller Teknik & Miljø, Kirketorvet 22, 7100 Vejle. For oplysning om gebyr, og hvem der kan fritages for brug af Klageportalen, se Planklagenævnets hjemmeside.
Frist for indbringelse for domstolene er 6 måneder.

Kortbilag

Kontakt Plan & Energi

Kirketorvet 22, 7100 Vejle
Tlf. 76 81 22 61

Telefontid

  • Mandag-onsdag 8-15
  • Torsdag 8-17
  • Fredag 8-14

Fremmøde

  • Mandag-onsdag 9-15
  • Torsdag 9-17
  • Fredag 9-14

E-mail: plan@vejle.dk

Brug Digital Post, hvis du sender personlige oplysninger.