icon-Erhvervsgrunde
Tilbage til oversigt

Forslag til lokalplan nr. 1372 - erhvervs­område ved Vej­levej, Jel­ling

Erhvervsområde ved Vejlevej: Lokalplanen giver mulighed for erhverv i miljøklasse 1-4. F.eks. liberalt erhverv, håndværkervirksomheder, lager, værksted og engros, og at der kan etableres butikker med særlig pladskrævende varer langs Vejlevej. Der stilles særlige krav til arkitektur, skiltning og beplantning langs Vejlevej, så ankomsten til Jelling opleves indbydende.

Jelling

Her kan du se planen

Hent forslag til lokalplan nr. 1372 

Du kan også se lokalplanen hos Teknik & Miljø, Kirketorvet 22, 7100 Vejle eller på bibliotekerne i Vejle, Give, Egtved, Børkop og Jelling.

Planen kan rekvireres ved henvendelse til Teknik & Miljø, Kirketorvet 22, Vejle.

Lokalplanens foreløbige retsvirkning

Når lokalplanforslaget er offentliggjort, må ejendommene inden for området ikke bebygges eller udnyttes på en måde, der kan foregribe indholdet af lokalplanen.


Dine muligheder

Du kan sende idéer, bemærkninger og indsigelser inden offentlighedsperiodens udløb her på hjemmesiden eller sende det til plan@vejle.dk eller Teknik & Miljø, Plan & Energi, Kirketorvet 22, 7100 Vejle. Derefter tager byrådet endelig stilling til planen.

Screening for miljøvurdering

Lokalplanens indvirkning på miljøet er screenet jævnfør miljøvurderingsloven. Vejle Kommune har vurderet, at planen ikke har en væsentlig indvirkning på miljøet og derfor ikke skal miljøvurderes. Der er tale om et mindre område, udlagt i kommuneplanrammen og beliggende i tilknytning til Jelling By.

Hent screening for miljøvurdering.

Klagevejledning for screening for miljøvurdering

Afgørelsen kan påklages til Planklagenævnet over retlige spørgsmål. Klagen skal inden for 4 uger efter offentliggørelsen, sendes til Planklagenævnet via Klageportalen

For fritagelse af brug af klageportalen sendes begrundet anmodning til plan@vejle.dk eller Teknik & Miljø, Kirketorvet 22, 7100 Vejle. Det koster et gebyr på 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer at klage.

Læs mere om gebyr, og hvem der kan fritages for brug af Klageportalen på Planklagenævnets hjemmeside.

Frist for indbringelse for domstolene er 6 måneder.

 

Undtagelse fra områdeklassificering

Al jord i byzone er som udgangspunkt klassificeret som lettere forurenet, men kan af kommunen undtages fra klassificeringen via Regulativ for Jord, hvis der er en rimelig grad af sikkerhed for, at et område generelt ikke er forurenet.

Området omfattet af lokalplanen vurderes, at leve op til kriterierne for undtagelse fra områdeklassificeringen jævnfør jordforureningsloven. Regulativ for Jord agtes derved ændret således at området undtages fra områdeklassificeringen. Du kan læse mere og se regulativet på www.vejle.dk/områdeklassificering

Spørgsmål og høringssvar sendes til jordogvarme@vejle.dk.

Høringsfristen er 7.11.2022. [4 uger efter denne offentliggørelse]

 Forslag til lokalplan nr. 1372 er vedtaget af Byrådet d. 5. oktober 2022.

Kontakt Plan & Energi

Kirketorvet 22, 7100 Vejle
Tlf. 76 81 22 61

Telefontid

  • Mandag-onsdag 8-15
  • Torsdag 8-17
  • Fredag 8-14

Fremmøde

  • Mandag-onsdag 9-15
  • Torsdag 9-17
  • Fredag 9-14

E-mail: plan@vejle.dk

Brug Digital Post, hvis du sender personlige oplysninger.