Her finder du et overblik over aktiviteter særligt til personer med et fysisk handicap, funktionsnedsættelse eller er psykisk sårbare. Der er både hold for børn, unge og voksne spredt ud over hele Vejle Kommune.

Find din forening eller parasportstilbud

Der er flere parasportstilbud i Vejle Kommune - både for dig med fysisk funktionsnedsættelse eller dig, der har en psykisk sygdom. 

Henrik Michael Kragh Parasportskonsulent
Send e-mail mobil 60 57 10 86

Idræt og aktiviteter – uanset handicap

Er du på udkig efter handicapvenlige fritidsaktiviteter nær dig? Vi har samlet et overblik med et bredt udvalg af aktiviteter designet til at imødekomme behovene hos personer med både fysisk og psykisk handicap.


Særlige hold for børn og unge

Der er forskellige hold til psykisk sårbare unge, børn med autisme, hørenedsættelse, udviklingshandicap, bevægelseshandicap eller svagtseende og blinde. Det kan både være badminton, bowling, e-sport, el-hockey, cykling, mountainbike, gymnastik, gåture, håndbold, kajak, fodbold, løb og orientering. Her er der plads til alle børn og unge og de vil kunne opleve glæden ved at dyrke idræt i fællesskab med andre børn og unge.

Tilbud til voksne

Til voksne er der også et bredt udvalg af aktiviteter, uanset om du er psykisk sårbar, veteran, fysisk handicappet, har parkinsonm, en neurologisk lidelse eller du søger en aktivitet i et alkoholfrit miljø.
Her er alt fra dans, padel, billedkunst, svømning og gå-fodbold til bordtennis, brætspil, dart, fællesskaber for mænd og bueskydning.

Fællesskaber og socialt samvær

Holdene er åbne for alle og er tilpasset for at sikre, at alle kan deltage aktivt og sikkert. De specialiserede aktiviteter for børn med autisme, voksne med Parkinsons sygdom og veteraner gør handicapidræt og parasport til en fantastisk måde at holde sig fysisk aktiv på og opbygge et støttende fællesskab med ligesindede.

Få hjælp af vores parasportskonsulent

Kontakt os og hør, hvordan du kan berige dit liv med sjove og givende aktiviteter, der passer til dine behov og interesser. Vores parasportskonsulent er altid klar til at hjælpe dig med at finde den perfekte aktivitet.

Bevæg dig for livet logo
Sidst opdateret: