icon-Erhvervsgrunde Kommune- og lokalplaner
Tilbage til oversigt

Endelig vedtagelse af Lokalplan nr. 1399 og tillæg nr. 29

Dagligvarebutik ved Keglekærvej, Grejs.

Grejs

Formålet med lokalplanen er, at give mulighed for en dagligvarebutik på maksimum 1.200 m² med tilhørende p-pladser.

Formålet med tillægget er, at udlægge en kommuneplanramme med mulighed for en dagligvarebutik.

 Byrådet har vedtaget lokalplanen og tillægget med følgende ændringer i forhold til forslaget:

I erhvervsramme 13.E.1 tilføjes: Der må ikke etableres virksomheder, anlæg og aktiviteter, som kan medføre en væsentlig fare for forurening af grundvandet.

At der tilføjes et afsnit i planerne om, at der allerede findes en dagligvarebutik i Grejs.

I kommuneplantillægget rettes detailhandelsredegørelsen så det fremgår, at butikken også vil betjene nærtliggende landsbyer.

Her kan du se planerne

Hent lokalplanen
Hent tillægget

Du kan også se planerne hos Teknik & Miljø, Kirketorvet 22, 7100 Vejle eller på bibliotekerne i Vejle, Give, Egtved, Børkop og Jelling. Hvis du ønsker at få lokalplanen med hjem, kan du købe den for 100 kr. hos Teknik & Miljø, Kirketorvet 22, 7100 Vejle.

Lokalplanen er bindende

Byrådet har den 08.11.2023 vedtaget lokalplan nr. 1399 Dagligvarebutik ved Keglekærvej, Grejs og tillæg nr. 29 til Vejle Kommuneplan 2021-2033.

Efter offentliggørelsen af lokalplanen den 13.11.2023 må der ikke retligt eller faktisk etableres forhold i strid med planen.

Klagevejledning

Du kan klage over afgørelsen til Planklagenævnet over retlige spørgsmål. Klagen skal du sende til Planklagenævnet via Klageportalen inden for 4 uger efter offentliggørelsen. Det koster et gebyr på 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer at klage.

Du kan søge om at blive fritaget fra at bruge klageportalen ved at sende en begrundet anmodning til plan@vejle.dk eller Teknik & Miljø, Kirketorvet 22, 7100 Vejle. For oplysning om gebyr, og hvem der kan fritages for brug af Klageportalen, se Planklagenævnets hjemmeside.
Frist for indbringelse for domstolene er 6 måneder.

Kortbilag

Kontakt Plan & Energi

Kirketorvet 22, 7100 Vejle
Tlf. 76 81 22 61

Telefontid

  • Mandag-onsdag 8-15
  • Torsdag 8-17
  • Fredag 8-14

Fremmøde

  • Mandag-onsdag 9-15
  • Torsdag 9-17
  • Fredag 9-14

E-mail: plan@vejle.dk

Brug Digital Post, hvis du sender personlige oplysninger.